Inspireret: tema-uge!

Sliders med sund hjemmelavet ketter

Har ikke fået så mange henvendelser angående tema-uge – men tænkte også på at man evt. kunne lave en dag med blodtypediæt, som blandt andre Ibi Støving Makienok taler ret varmt for. Så mangler jeg kun én dag! Hvilken kostretning skal jeg prøve der?

Nå, men tilbage til burgeren! Disse er sliders – dvs. en mindre burger, så man kan få flere. Denne udgave er ret sund, men det gør dem altså ikke mindre læks. Min kæreste tog almindelige boller til, jeg tog et par af disse broccoliboller. Man kan dog bruge hvilke som helst små boller man vil.

IMG_2713

Sund ketter: 

1/2 rødløg (almindeligt løg kan også sagtens bruges)

1 fed hvidløg

1 lille banan

1 æble

1 dåse tomater naturel

3 spsk. æblecidereddike Et drys paprika

1 spsk. sukrin eller anden sødning

Banan, æble, løg og hvidløg skæres i mindre stykker og kommes i en kasserolle sammen med resten af ingredienserne. Det koges ved svag varme i ca. en times tid. Blend med en stavblender, og smag til med salt, peber, sødning og eddike. Hvis den ikke er tyk nok, så lad den koge lidt mere. Hæld på glas eller flaske som er skoldet, og put i køleskab. YUM!

IMG_2717

Bøffer:

En pakke hakket øko okse

1 løg

2 hvidløg

1 spsk dijonsennep

Salt

Peber

All around krydderi

Kartoffelkrydderi fra Urtekram (bruger den til ALT!)

Løg og hvidløg moses til uigenkendelighed i en minihakker, eller hakkes fint. Op i foodprocessoren med resten, eller bland kødet med ingredienserne. Det er vildt så meget det gør for smagen at tilsætte dette til sine bøffer – prøv det! Og evt tilsæt andre ting eller krydderier. Form til bøffer – jeg fik fire små ud af 400 gram. Steg først en pakke øko hanegal bacon (smager så syyyygt godt ift. konventionel uøko bacon) og brug fedtet fra bacon til at stege bøffer i – smid evt lidt øko smør på panden. Mums!!!!

IMG_2712

Broccoliboller:

1 styks broccoli

1 tsk bagepulver

1 tsk urtesalt

1 spsk tørret oregano

1/2 dl kokosfibre

2 spsk loppefrøskaller (som kan fås økologisk fra Urtekram, yay!)

2 æg

Broccoli blendes i foodprocessor først. Derefter tilføres æg og det blendes sammen. Så tilføjes resten af ingredienserne og dejen står og hviler i 10 min. Så formes den til seks boller (eller hvor mange man nu vil have, afhænger af størrelsen selvfølgelig), drysses med sesamfrø eller andet hvis man ønsker, og bages i ca. 20 min på 200 grader. Hold evt. øje med dem – synes aldrig de får helt samme tid – nogle gange 15 min andre gange 20.

Lav din even burger som du kan li den! Jeg elsker min med en masse mayo, spinat, sund ketter og BACON – og natullervis bøffen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Inspireret: tema-uge!