Kontrolfreak på afveje

Hmm.. Der har været stille på bloggen. Igen. Jeg troede jeg skulle poste et indlæg om blodtyper og diæter. Men jeg blev fanget i en gammel kending. Nemlig: ny livsstil, ny kur, NYT LIV!!! Så fandt jeg lige den hellige gral, igen igen! Og selvom disse afveje heldigvis bliver færre og færre sker de tydeligvis stadig engang imellem. Som i sidste indlæg. Min krop havde sagt fra overfor en weekend med en masse lortemad, alkohol og en masse grænser der blev overskredet af diverse familiemedlemmer. Fordi jeg ikke fik sagt fra. Men jeg gik tilbage i et gammelt mønster – jeg skulle fikses. Og det skal jeg jo ikke! Min krop siger så hurtigt fra som den gør fordi jeg er så god ved den til dagligt. Ikke fordi jeg skal lave alt muligt om, og slet ikke fordi jeg skal på en eller anden diæt. Ad. Bare ordet gør mig dårlig faktisk.

Til gengæld skal der ryddes op. Ryddes op i relationer, ryddes op valg og alt andet der ikke føles godt. Der skal sættes grænser. Der skal passes på mig. Jeg har længe været ked af min uddannelse. Og det jeg ender ud i engang. Jeg har ikke længere en drøm om at blive cand. mag. Jeg er blevet for afhængig af den sikre vej, af at gøre det jeg burde, i stedet for at gøre det der gør mig glad. Der giver mig sommerfugle i maven. Der gør mig, ja, lykkelig rent ud sagt. Jeg har før været virkelig god til at hoppe ud i en masse ting hvor jeg ikke kendte udfaldet. Men min indre (KÆMPE) kontrolfreak har vist sit kontrollerende ansigt igen. Jeg har tænkt: ok, jeg er ulykkelig i min uddannelse, men jeg ved jo ikke hvad jeg ellers skal, og det skal jeg jo vide. Jeg skal da ha en plan! Nej jeg skal da ej. Jeg kan ikke vide alt på forhånd. Nogle gange må man, jeg, hoppe ud og gøre hvad man kan. Og huske på at alt er foranderligt. Altid. Men når man har været ked af en uddannelse i flere år, så har man givet det en chance. Og så er det på tide at tage hånd om sig selv, og lede vejen hen til noget andet.

Så farvel uni! Goddag eventyr.