Sommer-dunser

Livs(stils)ændring

Nå. Mit liv kommer lidt til at tage en drejning fra denne måned. Fra juli måned bliver min indkomst 5.000 kr mindre. Det er en sjat, når man ikke tjener mere end jeg gør. Jeg kommer til at have 600 kr. inkl. ALT (mad, tøj, shampoo, toiletpapir you name it) om ugen. Og eftersom det ikke er nogen hemmelighed at jeg elsker sund mad og specialprodukter som proteinpulver og superfoods, så kommer det til at knibe med at få råd til det!

Men jeg har faktisk lidt sommerfugle i maven, på den gode måde, over denne ændring. Har levet lidt over evne – måttet tage SU lån for at få råd til alle mine helseting. Og eftersom jeg nu ikke længere kan tage de små hurtige lån – så er jeg nødt til at leve af det jeg får.

Heldigvis har jeg en dejlig kæreste som har lidt mere at gøre godt for end jeg kommer til at have, som helt sikkert gerne vil købe ind til lidt øko juice og smoothies en gang i mellem.

Jeg er spændt på hvordan det kommer til at gå! Jeg er spændt på om jeg kan spare, på mad! Jeg har altid købt lige hvad jeg havde lyst til af mad – jeg har til gengæld aldrig købt særlig meget tøj og sko, men mad… shit, det bliver svært! Men har faktisk også lidt spænding i maven. Som hvis man skal starte på nyt arbejde eller studie. Er spændt, og har lyst til at gøre en indsats for at prøve at få det til at lykkes. At købe kål og gulerødder som holder længe og er billigt, i stedet for fennikel for eksempelvis.

Sagen er, det er jo bare økonomi. Jeg har helbred og kærlighed, og det er jo det vigtigste! Men mad er jo min hobby, og sund mad især. Så det bliver en udfordring, men jeg tager den, og tror på det nok skal blive en succes!

Her på bloggen bliver der fremover mange billige retter. Stadig sunde, stadig med de samme principper, men det bliver grov billig husmandskost! Håber I er med på den.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommer-dunser